CINEMAFANTASTIC

1. Gangster Squad 2. Beautiful Creatures 3. Warm Bodies 4. Les Miserables 5. The Place Beyond The Pines 6. The Host 7. Iron Man III 8. Silver Linings Playbook 9. The Great Gatsby

Det er kun den 5. måned af årets 12, men jeg alligevel været inde og se flere film i biografen end jeg nogensinde har gjort på et helt år. Og der er mange flere i vente! 

Dem jeg husker med klarest tydelighed er bla. Gangster Squad (Åh Ryyyyaan) der var et friskt pust til genren og brillierede med fede effekter og klipning. Derudover kan man ikke benægte den sindssyge kemi, som Ryan Gosling og Emma Stone gang på gang udviser på filmlærredet - de er måske et af mine yndlings filmpar nogensinde. Hvis du ikke nåede, at fange den i biografen så kan jeg kun anbefale, at hive den hjem på dvd. 

To anbefalinger jeg kan give jer med på vejen er, at fare ind og se Silver Linings Playbook og The Great Gatsby mens de stadig går - de topper begge listen over de bedste film jeg har set indtil videre. Silver Linings Playbook var jeg ret spændt på, for Jennifer Lawrence vandt jo en Oscar for hendes præstation og Bradley Cooper blev nomineret til en. Og jeg må sige, at jeg overhovedet ikke blev skuffet! Begge skuespillere skinner og det var især rigtig rart at se Bradley Cooper i en anden rolle end hans sædvanlige Mr. Good Looking. Og Jennifer Lawrence er ligeså fantastisk som hun plejer. En virkelig sjov og sød film, som jeg på det varmeste kan anbefale, hvis du vil have en feel-good kvalitetsfilm.

Og så kan jeg altså ikke lave et filmindlæg uden, at komme omkring The Great Gatsby når jeg nu har ævlet så meget om den herinde. Lad mig bare sige, at alle mine forventninger blev opfyldt og mere til! Den var a-ma-zing! Anmelderne har knævret om, dens ekstravagance måske var en tand for meget, men der kan jeg kun sige sikke noget vrøvl! For det første er den instrueret af Baz Luhrmann og måske man lige skulle researche på hans filmstil før man udtaler sig. Han har bla. lavet Moulin Rouge og Romeo & Julie (1997) og hvis man ikke kunne lide dem, så skal man ikke gå ind og se hans version af Gastby. Luhrmann har store armbevægelser og han skabet et univers, som om man ser det hele igennem et kaleidoskop. Derudover er The Great Gatsby selve essensen af ekstravagance, så jeg synes Luhrmann's fortolkning er lige i øjet. Og nå ja, Leonardo DiCaprio er fucking fabulous og nailer rollen som Jay Gatsby!

DESTINED FOR AN EARLY GRAVE - NIGHT HUNTRESS #4

Titel: Destined For An Early Grave (Night Hunress #4)
Forfatter: Jeaniene Frost
Sideantal: 355
Sprog: Engelsk
Bedømmelse:


"Siden halv-vampyr Cat Crawfield og hendes udøde kæreste, Bones, mødtes for 6 år siden har de kæmpet side om side mod de uregerlige vampyrer, overvundet en hævngærrig master-vampyr og svoret deres loyalitet til hinanden igennem et blodbånd. Nu er det tid til en ferie! Men deres håb for en perfekt ferie til Paris bliver hurtigt annulleret da Cat, en nat vågner i rædsel. Hun har drømme om en vampyr ved navn Gregor, der er mere powerfuld end Bones, og har forbindelse til hendes fortid.
Gregor mener, at Cat er hans og han vil ikke stoppe indtil han har hende. Som kampen mellem vampyren der hjemsøger hendes drømme og ham der ejer hendes hjerte skrider frem, er Cat den eneste der kan bryde Gregors krav på hende. Hun får brug for alle de kræfter hun kan finde for, at tilintetgøre den ondeste blodsuger hun nogensinde har stået ansigt til ansigt med... Også selvom konsekvenserne for at opnå disse kræfter kan resulterer i en tidlig begravelse."

Efter to bøger af lidt tvivlsom karakter er Jeaniene endelig tilbage med det, som jeg faldt for i Halfway To The Grave! Jeg er glad for, at jeg blev ved med at læse serien selvom bog nr. 2 og 3 trak det hele lidt i langdrag for mit vedkommende.

I Destined For An Early Grave plages Cat af mærkelige marreridt, hvor hun møder den samme vampyr der beder hende komme til sig og fortæller hende, at Bones ikke er hendes mand. Cat forkaster det hele som værende intet mere end mærkelige drømme, men det viser sig hurtigt af vampyren fra hendes drømme er en drømmefanger ved navn Gregor der påstår, at han er Cat's sande mand og at de har en fortid sammen som er blevet slettet fra Cat's hukommelse. 

Gregor har den særlige evne, at han kan fange folk i deres drømme og teleportere dem hen til sig, ved blot at røre dem i drømmen. Det går hurtigt op for Cat og Bones, at ham Gregor er bad news. Selvom Cat og Bones forsøger at undgå Gregors langfingrede tendenser, ender Cat alligevel med, at havne hos ham og genfinder dermed hendes skjulte minder fra dengang hun var 16 år og mere eller mindre var fanget hos ham. 

Plottet i Destined For An Early Grave er anderledes end i de to forgående bøger, mere komplekst og med flere sidehistorier end bare dræb, dræb, dræb. Det er dejligt forfriskende at Cat rent faktisk laver andet end at gennembore hjerter med sølvpæle, for det er faktisk relativt lidt Cat er i kamp i denne bog og hun overlader for en gangs skyld slagtningen til nogle andre og man får således set flere sider af Cat og der bliver givet plads til karakterudvikling hos nogle af bipersonerne. Jeg er især blevet ret begejstret for Vlad, Mencheres og Bones kammerater Ian og Spade (altså Som i Es fra et kortspil). Vlad og Spade er der jo allerede skrevet Spin-off serier til og dem glæder jeg mig rigtigt meget til at læse, men jeg håber altså at Frost ikke beslutter at den mystiske ægypter Mencheres skal lade livet, det ville være rigtig synd for historien - og så har han altså reddet både Bones og Cats røv mere end et par gange!

Desuden kommer Cat og Bones' forhold på glatis i denne bog og jeg syntes personligt det var en fornøjelse, at se Bones sætte foden ned og sætte Cat på plads! Hun har virkelig været utrolig egoistisk i de andre bøger og været komplet ligeglad med, hvad andre har råddet hende til at gøre og er i stedet bare faret derud af - for hun ved jo bedst, det har førhen resulteret i at en dårlig situation hurtigt blev endnu værre, men nu lader det endelig til, at hun er ved at få det banket ind i sit tykke hoved!

Hvis serien kan oprette holde niveauet fra denne bog og vi måske får sneget lidt mere af Cats venskab med Vlad ind, så tror jeg det tegner rigtig godt!

RECENTLY READ ON MY KINDLE

Som jeg har sagt før har jeg læst ret mange bøger på min Kindle, som jeg bare aldrig fik mig taget sammen til at anmelde, and what a shame. Men nu synes jeg lige, at jeg ville vise jer nogle af dem jeg har læst for nyligt og, som jeg nok ikke får nosset mig sammen til at anmelde alligevel. Jeg ved ikke helt hvad det er, men jeg synes jeg skal bruge meget mere energi og 'stemning' for, at anmelde bøger end når jeg bare poster et hvilket som helst andet indlæg - det må jeg arbejde på! For så meget 'værre' er det jo ikke, at skrive anmeldelser.

Geek Girl: En ARC jeg modtog fra Netgalley og som jeg havde store forventninger til - jeg synes nemlig coveret er genialt med alle de matematiske formler og små kruseduler. Nå, men selve bogen var faktisk en ret stor skuffelse. Jeg brød mig slet ikke om hovedpersonen og var meget overrasket over, at finde hende ret snobbet når hun nu skal forestille at være en nørd der er lidt udenfor. Ikke en jeg vil anbefale, at i skal købe når den udkommer.

The Great Gatsby: Den begyndte jeg på da jeg har den der lille regel om, at læse bøger inden jeg ser filmversionen. For det meste overholder jeg det, men der er da nogle svipsere, hvor jeg aldrig har læst bogen.. The Great Gatsby er ret kort, så det er en klassiker der er forholdsvis nem, at overskue længdemæssigt. Jeg blev lidt overrasket over, at det ikke er Gatsby's point of view man læser fra, men derimod hans nabo. På trods af en lidt træg start i romanen blev jeg meget begejstret og vil helt klart anbefale jer at læse den!

Reflected In You: Efterfølgeren til 'Bared To You' fra den erotiske Crossfire-serie. Efter at have læst Fifty Shades Of Grey synes jeg denne serie var flere længder bedre! Men der er stadig meget tilbage, at ønske af kvalitet og indhold i serien. Læs den hvis du er til erotik eller bare er ligeså nysgerrig som jer var.

Whispers At Moonrise: En del af Shadow Falls-serien, som er en af mine yndlings guilty pleasures når det kommer til fantasy. Præcis ligeså god som alle de andre i serien dog med lidt mere kærligheds-drama og her får vi endelig, at vide hvilket overnaturligt væsen Kylie Galen er. Serien kan anbefales til alle der nyder fantasy uden en hovski-snovski tilgang til genren.

Chosen At Nightfall: Eeeehp, se lige pænheden af dette cover! Jeg er helt målløs - og så er det endda endnu pænere i virkeligheden hvor den lyserøde himmel er metallisk-glitre-stads. Afslutningen på Shadow Falls-serien og jeg synes det er drønærgerligt den er slut! Jeg slugte hvert et ord fra bogen med stor iver.


On a different note: I morgen går turen til biografpremieren på The Great Gatsby sammen med min bedste veninde og jeg glæder mig helt vildt! Det bliver amaaazzzing. Og endelig en rolle, hvor Leonardo DiCaprio ikke spiller utiltrækkende bad-guy, er det bare mig eller har han ikke haft ret mange af de roller på det sidste? Jeg savner hjerteknuseren Leo fra Titanic (Rose, der kunne sagtens ha' været to personer på den dør dér!)

AT GRAVES END - NIGHT HUNTRESS #3

Titel: At Graves End (Night Huntress #3)
Forfatter: Jeaniene Frost
Sideantal: 342
Sprog: Engelsk
Bedømmelse:

"Det burde være Cat Crawfields bedste tid af hendes liv. Med hendes udøde kæreste, Bones, ved hendes side, beskytter hun succesfuldt de dødelige fra de uregerlige udøde. Men selvom Cat's nye forklædning efter den anden, skjuler hendes sande identitet fra blodsugerne, er hendes cover endelig blevet afsløret og det putter hende i en forfærdelig fare.

Og hvis ikke det var nok, er en kvinde fra Bones' fortid målrettet på, at begrave ham én gang for alle. Fanget i krysilden af en hævntørstig vampyr, dog beslutsom på at hjælpe Bones med at stoppe en dødbringende magi fra at blive løssluppet, er Cat ved at lære den sande mening ved dårligt blod. Og alle hendes tricks som special agent vil ikke hjælpe hende her. Hun bliver nødt til, at omfavne sine vampyr-instinkter hvis hun skal redde sig selv - og Bones - fra en skæbne der er værre en graven."
 

Det er som om jeg er blevet en anelse snydt af denne serie! Jeg storelskede jo 1'eren (Halfway To The Grave) og kunne slet ikke få hænderne ned, men ligesiden er det som om det kun er spiralleret nedad. Jeg finder mig selv siddende og kede mig ved den store mængde action der bare bliver ved  og ved og ved og ved med, at fylde siderne! Og det er jo lidt mærkeligt, for action er jo en god ting i en bog, men her er det som om det bare sker for hurtigt og for meget. Man når ikke at absorbere handlingsforløbet fordi bogen løber derud af med en fart på 110km i timen og jeg er altså kun på gåben.

Derudover synes jeg det kunne været rart med et plot der kunne holde igennem flere bøger - altså at den store stygge vampyr ikke altid blev besejret til sidst og Cat og Bones så bevæger sig videre til en anden stor styg vampyr der også vil have dem begge to udryddet. Det virker bare utroværdigt når der i hver bog kommer en ond skurk der er endnu mere ond og magtfuld en den der onde skurk i forrige bog, som vi jo lige gik og troede var über-skurken over dem alle, for sådan fik de det jo beskrevet. Jeg mener, der må efterhånden være en grænse for hvor mange vampyrer der er tusindvis af år gamle, som af en eller anden grund pludseligt vil have Cat og Bones ned under jorden. Altså, Bones har trods alt formået at leve i over 200 år uden at være et konstant offer for mord og snigskytter før han mødte Cat, men nu er de altså pludseligt most wanted nr. 1 og 2 blandt de udøde.

Cat har efterhånden udviklet sig til en fuldblodet vampyr-slagter der ikke finder sig i noget som helst fra nogle, og kan udradere flere horder af onde vampyrer og ghouls, blot ved hjælp af et par højhælede sko med sølvhæl. Selvom hun altid har været en stærk karakter synes jeg hendes udvikling er gået i den forkerte retning, hun har mistet meget af den troværdighed og menneskelighed jeg faldt for i Halfway To The Grave. Lad hende nu for en gangs skyld få nogle alvorlige skrammer der ikke bare lige bliver healet af lidt spicy blod fra Bones. Jeg savner autencitet og følelsen af, at sidde på kanten af sædet for at se om de nu overlever deres missioner i ét stykke.

Derudover mangler jeg den sjove og ærlige dialog mellem Cat og Bones, som i 1'eren fik mig til at grine, men nu er det som om Cat er blevet for 'sej og hårdfør' til at der plads til den slags og Bones glider lidt i baggrunden og er egentlig bare en bodyguard for Cat. Det er en meget ærgerlig karakterudvikling for dem begge, for det var deres kemi der fik mig fanget fra start af. Dog skal der lyde en ros til Frost for, at skabe en sjov karakter ud af Cat's mor, Justina, der er foragter alle vampyrer og overnaturlige væsner fordi hun som ung blev voldtaget (eller, det var så bare noget hun opdigtede fordi hun ikke kunne forholde sig til tanken om at have sex med en vampyr) af en nyligt forvandlet vampyr, der viser sig at være lidt af et røvhul. For at sige det mildt, giver hun Bones en meget hård modtagelse og er ikke for sart til at kalde ham alle vederstyggeligheder hun kan finde. Selvom Justina aldrig bliver vampyr-fan ændre hun sig ligeså stille til, at gå fra en irriterende snerpe til en med humor, som finder en lidt usandsynlig soveværelseskammerat..

I CAN SEE THE GREEN LIGHT

Nu er det snart noget tid siden der har været musik på bloggen og det er en skam! Jeg ved godt, at musikindlæg tit er de mindst læste på blogs, og at største delen af læserne ikke gider trykke play, men altså do it anyway - for jeg har pissegod musiksmag. Hæ. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en absurd stor Florence + The Machine fan og nærmest kunne græde over hvor perfekt Florence Welsh og hendes band er. Det er heller ikke nogen hemmelighed at jeg er lige ved at eksplodere af forventning til The Great Gatsby premieren og når de to ting går hånd i hånd er det lige før jeg slet ikke kan være i min krop af bare begejstring. Hvor tit har man måske mulighed for, at kigge på Leonardo DiCaprio mens Florence flyder ud af højtalerne?! 

Jay-Z er executive producer på filmen og han har formået at få 20'ernes vilde jazz-tid ført op til vores tidsperiode med et hav af talentfulde kunstnere (Glæder mig især til at høre Beyonce's version af Amy Winhouse's Back To Black), men min favorit er selvfølgelig Florence! Deres bidrag til soundtracket er intet mindre end fantastisk og hvis man som jeg har læst Bogen af F. Scott Fitzgerald, kan man finde et hav af referencer og symbolik til bogens handling. Det glæder virkeligt mit boghjerte når en kunstner har lavet deres research ordenligt og man bare med det samme kan høre, at sangen er skabt med det ene formål at få musik og roman til at gå op i en højere enhed. Det skinner klart igennem, at The Great Gatsby selv er en af Florence's yndlings bøger og hendes smukke stemme yder Daisy retfærdighed til perfektion.

ONE FOOT IN THE GRAVE - NIGHT HUNTRESS #2

Titel: One Foot In The Grave (Night Huntress #2)
Forfatter: Jeaniene Frost
Sideantal: 357
Sprog: Engelsk
Bedømmelse:


"Halv-vampyr Cat Crawfield er nu special agent Cat Crawfield, arbejdende for regeringen for at udrydde verden for de uregerlige vampyre. Hun bruger stadig alt hvad hun lærte fra sin sexede og farlige ex-kæreste, Bones, men da Cat pludseligt selv bliver offer for et attentat er den eneste mand der kan hjælpe hende, vampyren som hun efterlod.

At være omkring Bones vækker alle hendes følelser, fra adrenalinsuset ved at slagte vampyrer side om side, til deres hovedløse passion der konsumerede dem førhen. Men at have en pris hængende over sit hoved - Død eller i halv-live, betyder at hendes overlevelse afhænger af at teame up sammen med Bones. Og ligemeget hvor hårdt Cat prøver på, at holde en professionel distance imellem dem, finder hun ud af at begæret vare for evigt... Og Bones vil ikke lade hende slippe væk endnu engang."

Jeg var virkelig begejstret for Halfway To The Grave, men desværre blev mine forventninger ikke fuldkommen opfyldt i dens efterfølger. Jeg har dog meget svært ved, at sætte en finger på hvad det præcist var der efterlod mig med en snert af skuffelse.

One Foot In The Grave starter 4 år efter Halfway To The Grave og Cat arbejder nu for fuld skrue som undercover agent og prøver så vidt muligt at få sit liv til, at hænge sammen efter hun forlod Bones i slutningen af forrige bog. Da jeg først opdagede, at der var gået 4 år siden sidst, blev jeg overrasket, for normalt plejer serier at samle tråden op lige efter, hvor man forlod dem i foregående bog. Men det fungere faktisk rigtigt godt! Det tilføre en hvis form for troværdighed, at Cat har været gået under jorden i 4 år for at beskytte Bones i stedet for, at de blev genforenet lige med det samme. Det er dog ingen hemmelighed, at i de 4 år der er gået har Cat haft et ikke eksisterende socialt liv, bortset fra hendes eneste veninde, Denise, som hun mødte da hun reddede hende fra et vampyrangreb. Jeg synes det ville have været lidt mere spændende, hvis Cat havde begyndt at date og måske mødte en hun ligeså stille fik følelser for, det ville ha' spillet meget mere på følelserne mellem Cat og Bones når han pludseligt vender tilbage (for selvfølgelig vender han tilbage.)

I stedet kaster Cat sig i armene på Bones stort set ligeså snart de bliver genforenet og så er de 4 år der er gået mellem de sidst så hinanden mere eller mindre glemt. Måske er det bare mig der er en sucker for drama, men jeg ville gerne ha' haft lidt flere spændinger og indviklede følelser, end blot en gentagelse af deres forhold fra sidste bog.

Når det så er sagt så savnede jeg faktisk den gamle Bones fra 1'eren, hans kække opførelse hvorpå han formår at skubbe lidt til Cat og gøre hende pinligt berørt, samt hans engelske slang-bandeord er blevet betydeligt minimeret i One Foot In The Grave. Pludseligt er Cat 100% baddass vampyrdræber og intet kan få hende til at rødme eller lave fejl på en opgave. Og det er sgu ærgerligt og ret utroværdigt, at hun gik fra at være lidt af en snerpe der af og til lavede fejl når hun var face to face med Mr. Sharp and Pointy til, at være superwoman der bjæffer kommandoer til højre og venstre.

Derudover er One Foot In The Grave seriøst action-packed og man bliver en anelse forpustet af at læse om den ene mission efter den anden og jeg sad og manglede noget mere 'historie' end blot wam-bam-flyvespark-og-sølv-pæl-i-hjertet, men det er til dels på grund af det relativt korte sideantal: 357 sider er altså ret kort når så meget action skal pakkes ind, Jeaniene kunne med fordel sagtens gøre bøgerne længere uden det ville trække historien ud eller skabe kedsomhed hos læseren.

Det er som om, at One Foot In The Grave mangler lidt af de ting der gjorde Halfway To The Grave så speciel, hvert fald for mit vedkommende, mere interaktion mellem Cat og Bones, flere menneskelige fejltrin og opførsel fra Cat's side og en historie der ikke udelukkende består af 90% drab og kamp, vil være at foretrække til næste bog i serien.

Jeg vil dog fortsat læse serien for jeg sidder stadig med et håb om, at hvad jeg faldt for i 1'eren vil vise sig påny og så ligger One Foot In The Grave faktisk op til et meget spændende forløb der med stor sandsynlighed vil udspille sig senere hen. Og ja, så er jeg faktisk stadig vild med Bones, der skal mere til end en halvskuffelse til at kurere mig for dét!

KINDLE: UPS AND DOWNS

Jeg er mega glad for min Kindle, men noglegange så er det bare lidt en dårlig ting det der med, at kunne have en bog i hånden i løbet af nul komma fem! Især for pengepungen kan det hurtigt gå hen og blive stramt, men også når man oprindeligt havde planlagt at vente med, at købe en bestemt bog til sommerferien men så lige pludselig får en sindssyg trang til at læse den NU og har midlet til det. Sådan er det gået til, at jeg i løbet af tre dage har downloadet Whispers At Moonrise, Chosen At Nightfall og One Foot In The Grave. Allesammen nogle jeg havde øremærket til sommerferien. God dammit.

Whsipers At Moonrise og Chosen At Nightfall er hhv. nr. 4 og 5 af Shadow Falls-serien og det er altså en af mine absolut yndlings go-to guilty pleasures når vi snakker YA fantasy. Jeg ved ikke hvad det bestemt er ved dén serie der fanger mig, for det er ikke fordi plottet er revolutionerende og mange elementer er set før, men jeg elsker stemningen, karaktererne og så er de to fyre, Lucas og Derek, begge ret så dejlige. Derudover er Chosen At Nightfall altså et pissepænt cover! Lyserødt med metallisk-shimmer effekt, eeeehp så pææænt! 

Derudover har jeg en tendens til, at have svære ved at skrive anmeldelser af de bøger jeg læser på Kindle, af to årsager: Det er tit fortsættelser til bøger i en serie (og hvis jeg ikke har anmeldt 1'eren så synes jeg det er mærkeligt at anmelde 2'eren?!) og så kommer jeg lynhurtigt til at downloade noget andet/fortsættelserne til serien lige efter jeg har færdiggjort en bog, og glemmer pointerne og de ting jeg ville sige (dog med undtagelse af de korte reviews jeg laver på Goodreads). Det er virkelig ærgerligt for jeg læser altså ret meget på min Kindle, og det meste af det er virkeligt anbefalelsesværdigt, og så kommer det aldrig på bloggen fordi jeg bliver helt vildt opslugt og bare misbruger 'køb nu'-knappen. 

På trods af alle disse ting er jeg faktisk rigtig glad for min Kindle, jeg ville bare ønske jeg var bedre til at anmelde hvad jeg læser på den og kunne have en bedre tålmodighed så jeg ikke impuls-køber bøger fordi jeg får en sensationel købe/læsetrang i øjeblikket.